
|
|
|
Sygeforsikring koster 1,5 mia. kr.
|
|
| Gruppe: Aktuelt |
Dato: 04-06-2010 |
Jyllands-Posten Erhverv
Privathospitalerne er under massivt pres for at give forsikringsselskabernes rabatter på op imod 20 pct. Alligevel må danskerne forberede sig på yderligere præmiechok.
Sundhedsforsikringer er blevet så stort et hit, at forsikringsselskabernes udgifter til dem er blevet fordoblet til nu op imod 1,5 mia. kr. på bare to år.
Alene de sidste 12 måneder er udgifterne til private behandlinger steget med 400 mio. kr.
Det viser beregninger foretaget for Morgenavisen Jyllands-Posten af Danica.
De 1,5 mia. kr. er omtrent 1 pct. af de godt 140 mia. kr., der er afsat i de offentlige finanser til sundhedssektoren. Men mens de offentlige sundhedsudgifter er øget med en tredjedel fra 2005 til 2009, er forsikringsbranchens udgifter til sundhedssikring ifølge Danica femdoblet.
»Hver femte gør nu brug af sin sundhedsforsikring, og vi ser fortsat en massiv stigning,« siger cheføkonom Jens Chr. Nielsen, Danica.
Selv om de fleste selskaber sidste år hævede præmierne med typisk 25 pct., lægger flere selskaber ikke skjul på, at der kommer yderligere forhøjelser
|
|