
|
|
|
S vil skærpe særskat på pensioner
|
|
| Gruppe: Aktuelt |
Dato: 21-04-2010 |
Børsen, side 19
Hvis Helle Thorning-Schmidt danner regering efter næste valg, kommer de rigeste pensionister til at betale mere, siger S-ordfører
Næppe har regeringen efter megen møje og besvær fået en aftale på plads med Dansk Folkeparti om den meget omtalte særskat på større pensionsudbetalinger, før Socialdemokraterne undsiger aftalen og varsler en stramning, hvis partiet sammen med SF og Radikale får magten efter næste valg.
Socialdemokraternes skatteordfører Nick Hækkerup mener, at det forhold, at skatten kun løber fra 2011 til 2019 og først får effekt på udbetalinger på i omegnen af 400.000 kr., betyder, at masser af pensionsopsparere slipper fri af en skat, som de ifølge ham burde have betalt:
»Det er helt stensikkert, at nogle af dem, der har haft meget store fradrag, nu vil få pengene udbetalt – også med en meget lav beskatning,« siger Nick Hækkerup, der ikke har lagt sig fast på, hvordan en strammere model for særskatten skal skrues sammen.
|
|