Tilbage

Mæglere i ny krig om pension


Gruppe: Aktuelt Dato: 31-03-2010

Børsen, side 24

Pensionsselskaber og mæglere beskylder hinanden for at yde uvildig rådgivning og efterlyser klarere regler fra Finanstilsynet

Kan pensionsmæglerne være uvildige, hvis en mægler undersøger markedet for den bedste pensionsordning og samtidig anbefaler sig selv til at stå for den løbende pensionsrådgivning af medarbejderne, når først pensionsselskabet er valgt?

Nej, mener pensionsselskabernes brancheorganisation Forsikring & Pension, som nu lægger pres på Finanstilsynet for at få klare regler på området.

Mæglernes organisation sammenligner til gengæld selskabernes egen rådgivning med ræven, der vogter gæs.

»Det er en forudsætning for, at mæglerne kan tjene kundernes interesser, at de er uvildige og ikke har en økonomisk interesse i, hvor ordningen bliver placeret. Derfor er det en stor udfordring for denne uvildighed, hvis man både rådgiver om placering af ordningen og samtidig er udbyder af den løbende rådgivning i fuld konkurrence med pensionsselskaberne,« siger Carsten Andersen, vicedirektør i brancheforeningen Forsikring og Pension.